Med fuld fart ind i efterårsferien


Der var fuld fart på børn i alle aldre, da Foreningen Sjov Lørdag i Ringkøbing som optakt til skolernes efterårsferie traditionen tro arrangerede Ferie Sjov i ROFI-Centret i weekenden den 13.-14 oktober.

I alt over 300 børn boltrede sig lørdag og søndag i ROFI-Centrets to haller, der til lejligheden var indrettet som et stort legeland med bl.a. forskellige former for hoppeborge, tarzanbane, rutsjebane, forhindringsbaner og en oppustelig fodboldbane. Det blev en festlig weekend for både børn og deres forældre - og i mange tilfælde bedsteforældre – der også hyggede sig i centret.

- Vi er meget tilfredse med, at så mange mødte op til arrangementet, selv om der var løvfaldssommer udenfor. Ferie Sjov som indledning til efterårsferien er blevet en tradition i ROFI-Centret, og vi kan allerede nu love, at det bliver gentaget næste år, siger leder af ROFI-Centret, Per Lange Andersen.

 

  Der var bl.a. stor søgning til rutsjebanen i legelandet i ROFI-Centret.
8-årige Thea Torup gav sig i kast med rodeotyren.  
  To gange Mathilde på forhindringsbane i ROFI-Centret.
Tre generationer til Ferie Sjov. Det er Aksel Josephsen Meldgaard på 19 måneder sammen med mor, Nanna, onkel Jamie og bedsteforældre Rie og Carl Chr. Josephsen.  

Foto øverst: HjalteFrik (tv), Oscar Damgaard og Max Kirkegaard, der alle går i Ringkøbing Skole, nød optakten til efterårsferien med at spille fodbold på en oppustelig bane.