Fortjensttegn til Irma Andersen


Sekretær i ROFIs bestyrelse har fået firmaidrættens fortjensttegn for lang og tro tjeneste i over 25 år

Sekretær i ROFIs bestyrelse, Irma Andersen, fik i forbindelse med foreningens generalforsamling den 24. juni overrakt Dansk Firmaidrætsforbunds fortjensttegn. Det gives ” som tak for et særdeles aktivt og årelangt arbejde for firmaidrætten” i mindst 25 år.

Irma Andersen har været med i det frivillige arbejde i ROFI i 26 år på forskellige udvalgsposter: I badminton 1991-1996, i fitness 1996-2009, i bestyrelsen 1999-2003 og igen i bestyrelsen som sekretær siden 2013. Irma er også nu formand for ROFIs badmintonudvalg.

Det var udviklingskonsulent i Dansk Firmaidrætsforbund, Klaus Almind, der under ROFIs generalforsamling overrakte Irma Andersen firmaidrættens fortjensttegn.

I samme forbindelse blev Dansk Firmaidrætsforbunds hæderstegn uddelt til Karin Madsen, der har været med i ROFIs veteranklubudvalg i 10 år. Hæderstegnet gives ”som tak for et særdeles aktivt og årelangt arbejde for firmaidrætten” i mindst 10 år.

 

  Irma Andersen fik overrakt Dansk Firmaidrætsforbunds fortjensttegn (en nål og et diplom) af udviklingskonsulent i forbundet, Klaus Almind.