Foreningen Ringkøbing og Omegns Firmaidræt også kaldet ROFI blev stiftet i 1967. Som årene er gået, står vi i dag som Ringkøbing-Skjern Kommunes største idrætsforening og er også en af landets største firmaidrætsforeninger.
Foreningen er medlem af Dansk Firmaidræt og som følge heraf, lægger vi stor vægt på breddeidræt. Vi er overbeviste om, at man - gennem arbejdspladsen eller andet kollegialt samvær - via fællesskab omkring idræts- og motionsaktiviteter, er med til at øge livskvaliteten hos hver enkelt udøver.
Det er vort mål hele tiden at følge de tendenser, der er i samfundet og dermed være med til at skabe nye og spændende aktiviteter hos firmaidræt i Ringkøbing