Motivation og fællesskab i ROFI Løbeklub


Tre ugentlige træningstider i ROFI Løbeklub - tirsdage kl. 17.15 fra Hundeskoven, torsdage kl. 17.15 fra ROFI-Centret og lørdage kl. 9.00 fra Svømmehallen

Motivation og fællesskab er ifølge formanden for ROFI Løbeklub, Henrik Lohse, to nøgleord i klubbens tilbud til alle dem, der gerne vil bruge løb som deres jævnlige motion - efter eget valg på korte, længere eller lange distancer.

- ROFI Løbeklub henvender sig til alle, både nybegyndere og øvede. Vi hører fra vores medlemmer, at der især er tre grunde til, at de gerne vil løbe i vores klub. Der er for det første dem, der gerne vil ”presse sig selv” lidt, blive motiveret til at fortsætte med at løbe og få gode råd til, hvordan de løber bedst. For det andet er dem, der gerne vil tabe nogle kilo ved at løbe. Og for det tredje er der dem, der foretrækker at løbe sammen med andre. 80 pct. af vores medlemmer vælger vores klub, fordi de sætter fællesskabet og det sociale samvær i højsædet, understreger Henrik Lohse.

Godt fra start

ROFI Løbeklub er kommet godt fra start i den nye sæson. Indtil videre har klubben godt 30 medlemmer, men der er plads til flere.

- Vi følger naturligvis alle corona retningslinjer i forhold til bl.a. afstand. På træningsturene er løberne delt op i grupper, f.eks. i forhold til, om de ønsker at løbe 3 km, 5 km eller 10 km ruter. Vi har seks instruktører i klubben, som guider og hjælper medlemmerne til at få mest muligt ud af deres løb, både i forhold til deres individuelle niveau og ønsker og i forhold til de sundhedsmæssige retningslinjer, siger Henrik Lohse.

Tre ugentlige træningstider

Der er tre ugentlige træningstider i ROFI Løbeklub. Tirsdage kl. 17.15 startes i Hundeskoven syd for Ringkøbing. Torsdage kl. 17.15 startes fra ROFI-Centret, og lørdage formiddage startes kl. 9.00 fra Ringkøbing Svømmehal.

- Vi plejer også i sæsonens løb at deltage i forskellige lokale løb og events, hvis vores medlemmer ønsker det. For øjeblikket ser vi tiden lidt an i forhold til, hvilke løb der bliver mulighed for at gennemføre på grund af coronaen, siger Henrik Lohse.

Læs mere om ROFI Løbeklub her

 

  Hver tirsdag kl. 17.15 starter træningen i ROFI Løbeklub i Hundeskoven. Tirsdag den 6. april var denne pæne flok af motionsglade løbere klar til træning. 
Der er seks instruktører i ROFI Løbeklub. Knud Andersen er en af dem. Tirsdag aften den 6. april var det ham, der stod for opvarmningen til træningen.  
  ROFI Løbeklub er for alle, både i køn og alder. Her varmer tre piger op i Hundeskoven til aftenens træning.
Lars Kristoffersen løber flere gange om ugen - bl.a. i ROFI Løbeklub. Han er også en af klubbens instruktører.  
  Opvarmning på god afstand til løbetræning i skovens dybe, stille ro - i Hundeskoven. 
Billedtekst.