Arbejdspladsernes Motionsdag


Fredagen før efterårsferien - den 12. oktober - er det Skolernes Motionsdag. Men det er ikke kun skoleeleverne der skal have lov at være aktive denne dag. For 4. år i træk inviterer firmaidrætten nemlig til Arbejdspladsernes Motionsdag. Skal din arbejdsplads også være med på den nye tradition, der får smil på læben og sved på panden?

Alle kan være med og der er aktiviteter på alle niveauer. Lige fra et par kollegaer der spadserer en lille tur i frokostpausen, til større forsamlinger, der giver den gas i lidt længere tid. Og en masse sjove, skøre og anderledes aktiviteter derimellem.

Vi har samlet et hav af forslag til forskellige aktiviteter, der alle har det til fælles, at de giver + på samvittighedskontoen. Og på humørkontoen. Alle aktiviteter kan tilpasses jeres tid, rammer og ambitionsniveau - og er til fri og gratis afbenyttelse. Og registrerer I jeres deltagelse i forvejen, har I endda mulighed for at vinde fede præmier.

 Find alt hvad du skal bruge på Arbejdspladsernes Motionsdags egen hjemmeside www.amdag.dk.

Så tag fat i ledelsen, personaleforeningen eller kollegaerne - og overbevis dem om, at jeres arbejdsplads også skal sætte en smule tid af fredag den 12. oktober til Arbejdspladsernes Motionsdag.

 Vil du vide mere - og måske få besøg af en instruktør fra firmaidrætten - så kontakt Ulla Birkmose i ROFI på 97322455 eller fitness@rofi.dk.